Det levende menneskes kursusdage

Skab lethed i svære situationer

Detaljer om kurset : Skab lethed i svære situationer

Udbytte: Medarbejdere, der oplever større indre ro, bedre overblik og en lettere tilgang til komplekse situationer.

Kurset giver deltagerne redskaber til at skabe mental plads og regulere deres indre reaktioner, så svære øjeblikke bliver mere håndterbare. Når kroppen og tankerne falder til ro, bliver det lettere at møde borgere, kollegaer og pårørende med klarhed og stabilitet. Metoderne giver en oplevelse af både lettelse og større handlekraft – en følelse af at kunne stå stærkt, også når omgivelserne presser på..

Om Kurset

Skab lethed i svære situationer er et kursus, der giver medarbejdere praktiske og virksomme teknikker til at navigere i pressede hverdage. Mange i omsorgs- og socialfaglige miljøer bærer på situationer, hvor krav, følelser og ansvar smelter sammen – og det kan sætte sig som mental uro, træthed eller følelsen af at være på overarbejde.

Kurset viser, hvordan svære situationer ofte består af tre elementer: det ydre, det indre resultatet af det hele - kroppens reaktion. Når medarbejdere lærer at skelne mellem dem, opstår en klarhed, der i sig selv skaber lettelse. Vi arbejder med simple kropslige teknikker, forståelse af indre fortolkninger og små perspektivskift, der gør selv tunge møder, akutte episoder og følelsesmæssigt belastende samtaler langt mere overskuelige.

Deltagerne får redskaber til at:

  • genskabe ro i nervesystemet midt i pressede øjeblikke
  • forstå deres egen indre oplevelse og reagere klogt på den
  • møde andre med stabilitet uden at miste sig selv
  • bevare overblik, selv når følelser eller krav fylder
  • skabe lethed i kroppen, så situationen ikke føles tung

Gennem øvelser, refleksion og dialog lærer medarbejderne at skabe et indre anker, der gør dem mere robuste –i deres måde at bære det svære på.

Skab lethed i svære situationer er for medarbejdere på opholdssteder, botilbud og andre omsorgsorienterede arbejdspladser, der ønsker større indre klarhed, bedre samarbejde og en roligere tilgang til de mennesker, de arbejder med.

Pris på kursusdage i 2026

Ydelse Varighed Kursusdeltagere Pris ekskl. moms
Hel kursusdag 6-7 timer, fx fra kl 9.00 - 15/16.00 2 - 12 12.500 kr
Halv kursusdag 3 timer, fx fra kl 9.00 - 12.00 2 - 12 8.500 kr
* Hvis kursus foregår hos jer og I befinder jer uden for sjælland, tillægges prisen transport efter statens takster samt evt. bro eller færge, samt overnatning hvis afstanden er stor.
** Hvis I har flere end 12 kursusdeltagere finder vi også en løsning på det. Både i forhold til pris og setup. Jeg vil i første omgang anbefale at I deler gruppen op, da større grupper får mindre ud af undervisningen
Læs handelsbetingelser her

< tilbage til kursusoversigt

“Udvikling begynder, når vi tør at forsøge os på at være hele mennesker”

  • Kontaktoplysninger

    CompleteMind ApS
    Valby Tingsted 6
    2500 Valby

    Cvr Nr.: 31 17 51 27

    Telefon: 23 23 30 78
    send sms, så ringer jeg hurtigt tilbage.

    E-mail: contact@completemind.com

  • Morten Nielsen
    Indehaver af CompleteMind ApS
    og underviser hos Completemind kursusdage