Det levende menneskes kursusdage

De rette valg

Hvem er målgruppen for kursusdagene?

Kursusdagene henvender sig primært til medarbejdere og teams, der arbejder med andre mennesker i en omsorgsfunktion. Kurserne er relevante for både offentlige og private arbejdspladser, hvor man ønsker at styrke nærvær, kompetencer og samarbejde. Forudsætninger: Deltagerne behøver kun at have nysgerrighed og viljen til at udvikle sig både fagligt og personligt.

Helt konkret er målgruppen til kursusdagene: Medarbejdere på private eller offentlige opholdssteder, botilbud, krisecentre og sociale tilbud.

Selvfølgelig kan mange andre faggrupper have stor glæde af kursusdagene, men det er blandt mennesker med omsorgsfunktioner jeg har min største erfaring.

Sådan vælger du kursusdage til dine medarbejdere

Når du som leder skal vælge kursus til dine medarbejdere, kan du ønske at de lærer det du ved de har brug for – fagligt, organisatorisk eller strategisk. Men du kan også ønske, at de lærer det, de har brug for som mennesker. Noget der styrker deres trivsel, gør at de føler sig mere "levende" og giver dem mod og klarhed til at leve deres liv – og dermed føle sig endnu bedre rustet i deres arbejde.

Kursusdagene tager udgangspunkt i netop dette: at menneskelig udvikling og arbejdsglæde hænger uløseligt sammen. Jeg skaber læringsrum, hvor medarbejderne kan blive klogere på sig selv, finder ro og handlekraft – og samtidig styrker deres evne til samarbejde, nærvær og refleksion. Når mennesker får mulighed for at mærke sig selv og få nye perspektiver på deres arbejdsliv, vokser både engagementet, arbejdsglæden og relationerne på arbejdspladsen. Derfor er kursusdagene særligt velegnede til arbejdspladser, hvor man også ønsker følelsen af mening.

Medarbejdere som bliver hos jer..

Medarbejdere bliver formentlig på de arbejdspladser, hvor de mærker at de kan vokse fagligt og menneskeligt.
Når en arbejdsplads giver plads til udvikling, nysgerrighed og ægte engagement, bliver den et sted man knytter sig til og gerne yder sit bedste for. Når dine medarbejdere en dag vælger at rejse videre, vil netop den oplevelse af initiativ og plads til personlig udvikling, være det, som de tager med sig. De vil huske jer som stedet, hvor noget vigtigt faldt på plads i dem – hvor de blev set, støttet og inspireret til at tage næste skridt i deres liv.

Dette citat har måske noget?

Naturens intelligens fungerer med uanstrengt lethed. med ubekymrethed, harmoni og kærlighed. Og når vi udnytter harmoniens, glædens og kærlighedens kraft, skaber vi medgang og lykke med ubesværet kraft

Deepak Chopra


"Det handler ikke altid om flere kompetencer, men om at have det rigtig godt – så de kompetencer, man har, kan folde sig ud."

Værdier

Mit værdisæt bygger på sandhed, autencitet og kreativitet. Jeg stræber efter ægte møder mellem mennesker, hvor det ærlige og det levende får plads. Udvikling er ikke noget, man presser frem – det opstår, når mennesker tør være sig selv, tænke frit og udtrykke deres indre impuls.

Vision

Min vision er at bidrage til en verden, hvor mennesker lever i dybere kontakt med sig selv og hinanden. En verden, hvor autenticitet, nærvær og klarhed får større plads – både i arbejdsliv og privatliv. Jeg ønsker at inspirere til fællesskaber, hvor menneskelighed er vigtigere end det perfekte.

Mission

Min mission er at skabe læringsrum, hvor mennesker kan mærke sig selv, finde klarhed og styrke deres indre fundament. Gennem kurser, samtaler og træning formidler jeg redskaber, indsigt og inspiration, der støtter personlig vækst – særligt for dem, der arbejder med at hjælpe og løfte andre.